Baggrund

Hvem er jeg?

Jeg hedder Julie, og jeg er 25 år gammel. Jeg har arbejdet på Relatives.dk siden 2016 ved siden af mit studie på Syddansk Universitet. Mit største ønske er, at Relatives.dk kan hjælpe andre unge og voksne, som står i samme situation, som den, jeg selv befinder mig i. Jeg mener ikke, at man som pårørende skal føle sig alene, og jeg mener bestemt heller ikke, at man skal være bange for at dele sine følelser, omkring det at være pårørende.

Tabu eller ej!

I Danmark mener jeg, at psykiske sygdomme enten ses som et tabu eller bliver brugt som et dæk-ord. Det kan være svært at forholde sig psykiske sygdomme, da vi hverken kan se eller røre dem. De kan derfor blive placeret i spørgsmåls-boksen, hvor vi distancerer os fra det og ikke helt ved, hvordan vi skal forholde os til det. Her ender det hurtigt som et tabubelagt emne, da det er den viden, vi får fra vores omverden. Som pårørende føler jeg, at man hurtigt kan blive betragtet som et led i processen, vi skal være behjælpelig og støttende - men hvem støtter os og besvarer vores spørgsmål? Er det ikke okay som pårørende at have behov for at dele sine følelser med andre?

Jo! Det er det.

...og du er ikke alene. Jeg har selv brugt mange timer, dage og år på at finde et trygt sted, hvor jeg kunne dele mine tanker og vigtigst af alt, hvor jeg kunne få følelsen af, at jeg ikke var alene. Det er desværre ikke lykkedes mig. Jeg har uden held søgt efter pårørendegrupper, hvor jeg kunne finde nogen på min egen alder. Jeg har deltaget i forskellige pårørendegrupper osv. dog har jeg aldrig følt mig helt tilpas – er der ikke nogen på min alder? Jeg håber og tror, at jeg ikke er alene med alle disse tanker, så denne side kan hjælpe med at skabe stabilitet og tryghed, så vi kan lære af hinanden og hjælpe hinanden.

Det var her ideen om Relatives.dk opstod

Jeg ledte efter et forum, et fællesskab, et sted, hvor jeg anonymt og gratis kunne dele mine tanker, følelser og spørgsmål. Det skulle være muligt at fremstå anonym, og det skulle samtidig være gratis. Anonymiteten vidste jeg kunne realiseres via digitale platforme. Jeg tog derfor på et kursus, hvor jeg lærte at lave hjemmesider i WordPress. Vejen fra tanke til handling blev pludselig meget kortere, og jeg så nu Relatives.dk som en realistisk idé fremfor kun et ønske. Jeg håber, at denne side vil komme nogen af jer, som sidder i samme situation som jeg selv, til gavn. Jeg vil slutte af med at begrunde, hvorfor min personlige historie ikke bliver delt her. Det skyldtes kort sagt, at mit oprindelige ønske var at finde en platform, hvor anonymitet var en mulighed - og det er det her.